Tilbage til billeder                    Tilbage til ferie 2005

 

 

Mandag 4/7

Morgenmade var bestilt til kl. 8 – samme tid som det andet par der bor her. ”Mutter ” havde i aftes modtaget bestillinger på, hvad vi ville spise – her er der ikke fastlagt morgenmad, men det man nu lige har lyst til!

Der var en smule kamp om badeværelset men kl. 8 var alle klar. Der var friskbagte blåbærscones på bordet sammen med frisk juice og kaffe. I mens blev resten af morgenmaden forberedt. Igen et meget hyggeligt samvær med parret fra New Brunswick.

Vi besluttede at køre ud til cape Chignecto Provincial Park for at gå en tur. På turen derud var vi forbi den lokale købmand og kunsthandler – i øvrigt den første B&B vi kom til i går, for at købe ”gå-væk-myg” – vi var nemlig blevet advaret mod ”Black Flies”. Små bitte fluer der elsker at bide i mennesker i dagslys. Vi købte desuden hver en ”myggenet-anorak” til at holde kravlet væk fra kroppen med.

Vel ankommet til centeret mødte vi vores ”medboere” som også skulle på vandretur. I centret fik vi en grundig introduktion til parken og efter betaling af 3$/pers drog vi af sted. Vi havde lidt bøvl med at finde starten på ruten, men det lykkedes, og vi havde en fin tur gennem skoven. Da vi nåede stranden fortærede vi kagen vi havde fået med fra ”mutter”, og gik et par km vestpå ud af stranden. Tidevandet var på vej ud, og igen blev vi meget fascineret at dette naturfænomen. I løbet af den times tid vi gik på stranden, trak vandet sig mindst 10m tilbage.

På turen tilbage spiste vi frokost på ”Haborlite Restaurant” i Advocate. Leif fik beef dip og jeg fik fishchowder. Det var vældig god, selvom Leif mente hans portion var for lille – pris 16,66$.

Vi kørte tilbage til vores logi til boglæsning og middagssøvn!!!

Kl. ca. 18 kørte vi til Parsboro og fik aftensmad på ”Glooscap” Leif fik kyllingebryst med spinat – jeg fik laks med bagt kartoffel – igen syntes Leif at der var for lidt – heldigvis havde jeg for meget, så der faldt lidt laks fra til ham. Pris 24$.

Et lille smut ned til havnen, og en lille tur ud langs kysten inden vi kørte tilbage til vores logi. Her blev vi modtaget med kaffe og en super lækker blåbærkage.

Blåbær er en stor eksportvare for området, og vi har på vore ture set mange store blåbærmarker.

Vi havde igen en meget hyggelig aften sammen med ”mutter” og parret fra  New Brunswick. Kl. 23 takkede vi af, og fik ryddet lidt op i bagagen, så vi er klar til turen i morgen til Calgary.

I dag har vi kørt --- km.

 

Jens Ole